Overskrift på siden
Overskrift 1

Værktøjet


Her er noget af grovværktøjet , en modi-
ficeret sækkevogn samt et par kædesave

Jeg bruger el-kædesave, da vi bor i et parcelhuskvarter. Her kan man ikke tillade sig at bruge alt for støjende redskaber. Men det er et problem, at man ikke kan finde en el-sav, dyr eller billig, der virkelig kan holde. Jeg har slidt 21 stk. op, og det er både irriterende og dyrt! Der er dog intet alternativ!

Drejejern Skruemaskine og planskiver
Herover ses de 6 jern, jeg næsten udelukkende bruger, nemlig øverst et hjemmelavet stikjern, et nyt skrubjern, et 10 mm. U-stål, et 13 mm. U-stål (kort) et 13mm. ditto (langt) og sidst en uundværlig variabel drejekrog. Så har vi planskiver, som erstatter en
spændpatron (som er uegnet til de store ting!), og en aldrende, uopslidelig
bore-skruemaskine!

 

Meget hjemmelavet sp;ndeanordning
Her er forskellige hjemmelavede
slibefiduser, en stor skive med
selvklæbende sandpapir og et par
flapperpudsere af egen produktion!
En spændeanordning af en
gammel donkraft, bruges til
at lime klodser i bunden af
den rå skål.

 

Her er vidunderet så! Køn er den jo ikke, men rimelig tung og stabil. Desuden er den boltet
til en mægtig stor betonklods i gulvet for at minimere rystelser. Jeg har netop fået en ny motor med frekvensomformer, langsom start, bremse og 2 manuelle gear foruden at frekvensen går fra 10-60 hertz.
 Bænken kan løbe begge veje, en mega-fordel, når der skal
pudses! Den er ombygget mange gange og nu forsynet med en
50 mm aksel med gennemboring ,
M 33 gevind og konus , så jeg kan montere alt det rigtige udstyr!

 

Her er den nyeste investering.
En Oneway spændepatron med 3 sæt kæber i forskellig størrelser.
Pris alt incl. ca. 3000 kr., men så er der også et hav af nye muligheder. Fx at bore et  30-40 mm hul i en utidig knude og så fastspænde med de mindste kæber udad.

Patronen spænder selvfølgelig begge veje!

 

Her ses en lille oppustelig "gummibold", genial til at pudse overgangen side-bund i en skål.

Den er endnu bedre med en hjemmelavet forlænger af et gammelt drejejern.

Forhandles af Leif Andersen.