 |
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
 |
En gang imellem har man da lov at være heldig! En god ven ringede og fortalt om en kæmpe stamme, der lige var væltet i stormen og nu var omtalt i avisen. Jeg skyndte mig at ringe til omtalte adresse, hvor man fortalte, at den var fjernet. En vognmand med en stor kran havde kørt den på lossepladsen! Jeg fór afsted og fik lov til at fjerne den fra lossepladsen! Fat i vognmanden igen! Så nu ligger den på en græsmark, lånt til formålet, ikke langt fra vores hus. 7 meter lang, 8,6 tons, faktisk én stor knude! På det tykkeste sted over 2 m. i diameter! Den skal selvfølgelig parteres, hvilket ikke er nogen helt lille opgave for min 30 år gamle, men bomstærke Komatsu, nu med et 70 cm sværd! Jeg vil tilføje billeder, efterhånden som processen forhåbentlig skrider frem
|
 |
Her er elmen smidt, dømt til undergang: knusning med betonknuser!
Lige med i al ploradset!
Faktisk én stor knude!
Hvor mon man lige starter med at skære??
Pilrådden i den nederste halve meter!
Så er den bjerget fra lossepladsen!
Lastbilkranen kunne kun lige løfte den.
Min kone er 168 cm. høj, syner ikke meget her ved rodenden.
Det er min kone til venstre.
Godt, at ingen kom til skade, da den lagde sig!
Da træet jo har ligget i en mudderpøl på lossepladsen, er det helt nødvendigt at spule den godt før udskæring.
En god nabo låner mig en stor spuler. En anden nabo låner strøm og vand, så kører det....
Godt man har sit motorcykel-regntøj!
Min datter, Tine, har taget de følgende nærbilleder.
Der skal tænkes og kikkes en del, før udskæringen af hvert eneste stykke kan påbegyndes.
Det er med at holde tungen lige i munden.....
...for at ramme det samme snit fra begge sider.
Ja, så var der lige en sten i træet! Kostede en tredjedel af den nye, lange kæde!!
Så lykkedes det at skære en fjerdedel ud.
Stykkerne er for store til at flytte, skal deles yderligere før hjemkørsel.
Mere infoKan li'
|
|
|
|
|
 |